Vink farvel til elektrisk hår

Elektrisk hår er desværre noget vi alle har oplevet. Det knitrer, det stritter og er bare dødhamrende træls. Men det er lettere at slippe af med, end mange går og tror! Læs med og find ud af hvorfor du har elektrisk hår og hvordan du tæmmer det her.

Hvorfor er mit hår elektrisk? 

Elektrisk hår skyldes friktion med et andet objekt. Friktionen gør det muligt for den negative ladning fra elektroner overalt omkring dig at klistre sig til dit hår. Denne elektriske ladning får de enkelte hårstrå til at frastøde hinanden. Frem for at falde lige, klæber det sig til huden og tøjet eller svæver rundt i luften. 

Selvom statisk elektrisk hår ikke er sæsonbaseret, så er det langt hyppigere i efterårs- og vintermånederne, da friktion fra huer, halstørklæder og vamsede striktrøjer er den perfekte opskrift til elektrisk hår. Med det kolde vintervejr følger en lav luftfugtighed, som udtørrer håret. Når håret er tørt, bliver det lettere elektrisk. Samtidig veksler vi mellem den iskolde luft udenfor og den lune indendørs varme. Skiftet i temperatur skaber også gode betingelser for negativ ladning fra elektroner. 

Modsat er elektrisk hår mindre udpræget om sommeren, fordi den høje luftfugtighed er med til at sprede og aflade elektronerne. Men hvis du ofte døjer med tørt hår, kan du sagtens opleve elektrisk hår i de varmere måneder. Uanset sæsonen er fugt nøglen til at stoppe elektrisk hår. 

Hvad er forskellen mellem elektrisk og kruset hår? 

Kruset og elektrisk hår bliver ofte forvekslet med hinanden, da de deler visse karakteristiske symptomer - tørt, strittende og uregerligt hår. Men der er faktisk stor forskel. Elektrisk hår skyldes friktion og temperatur. Derfor døjer mange med elektrisk hår om efteråret og vinteren, hvor luftfugtigheden er lav og vi udsætter vores hår for meget friktion gennem kontakt med huer, halstørklæder og jakker. 

Krus opstår fordi hårstråene er åbne og suger masser af fugt til sig fra luften. Håret kan ikke holde på fugten særlig længe og det får lokkerne til at kruse og krølle. Mange oplever at have kruset hår om sommeren, når luftfugtigheden er rigtig høj. 

Elektrisk og kruset hår ser også forskelligt ud. Hvis du har elektrisk hår, ser dit hår glat ud, mens enkelte hårstrå svæver rundt om dit hoved, og det knitrer, når du børster det. Kruset hår ser filtret og pjusket ud. 

Hvis du kan nikke genkendende til beskrivelserne af kruset hår, bør du hoppe over til vores artikel “Sådan tæmmer du kruset hår”. 

Hvordan bekæmper jeg elektrisk hår?

1. Brug den rette shampoo

Gentag efter mig: Bare fordi min shampoo dufter fantastisk og kommer i en sød falske, betyder det ikke at den gavner mit hår. Lad den mantra køre i dine tanker, når du er på jagt efter en ny shampoo. Mange shampooer indeholder nemlig barske sulfater, som renser dit hår så grundigt, at de fjerner hårets naturlige olier og efterlader det tørt. Når du i forvejen kæmper med elektrisk hår, er det en dårlig ide at udtørre det yderligere.

I stedet bør du anvende en sulfatfri shampoo med fugtgivende ingredienser. Det vil også være en fordel at vælge en shampoo, der er baseret på glycerin, da det er et fugtighedsbevarende middel. På den måde tilfører du håret en masse fugt og sikrer at det ikke suser ud igen. Her kan du prøve NATURIGINs Colour Lock Shampoo. Denne indeholder certificerede økologiske ingredienser, som aloe vera og blåbærekstrakt, der forsyner dit hår med masser af fugt. Resultatet er blødt og elastisk hår. NATURIGIN tilbyder også shampooer, der er parfumefri og til krøllet hår

2. Brug en god balsam 

Du må aldrig springe balsammen over - især hvis du har tørt og elektrisk hår. Balsam er udviklet til at forsyne håret den fugt, som det mistede under vask med shampoo. Enhver balsam er bedre end slet ingen, men for at give dit hår den bedste behandling bør du vælge en nænsom balsam, som er rig med fugtgivende ingredienser, vitaminer og proteiner. 

NATURIGIN tilbyder tre balsamer, der er egnet til forskellige hårtyper: krøllet, tyndt, farvet. Alle tre er fri for sulfater og indeholder i stedet vitaminer og planteekstrakter, som styrker og beskytter håret. Desuden er vores balsammer både veganske og cruelty-free.

Tip! Når du skyller balsamen ud, bør du prøve at skylle med koldt vand. Det kolde vand hjælper hvert enkelt hårstrå med at lukke, så fugten fra balsammen bliver inde i hårstråene. 

3. Lav om på din vaskerutine 

Selvom du skifter til en skånsom og fugtgivende shampoo, vil du stadig have elektrisk hår, hvis du vasker dit hår for ofte. Ved hyppig hårvask fjerner du hårets naturlige olier og fedtstoffer, hvilket er med til at gøre dit hår tørt. Det er tilstrækkeligt at vaske håret (med shampoo) to til tre gange om ugen. Vi er klar over at alle har forskellige behov og hvis du dyrker sport regelmæssigt, kan du selvfølgelig være nødt til at vaske håret oftere. 

Du skal også være opmærksom på vandets temperatur. Et brandvarmt bad er altid lækkert, men det er desværre med til at udtørre dit hår og er med til at gøre det mere elektrisk. Hvis du sænker temperaturen en anelse, fra “brændende” til “varmt”, kan du opleve bedre resultater. 

4. Skift din hårbørste 

Børstning skaber friktion og er med til at gøre håret elektrisk. Det er især metalkamme og -børster som er skurkene. Kig i stedet efter en naturhårsbørste, som er lavet med vildsvinehår, bambus eller andre trætyper. For at mindske chancen for at skabe elektrisk hår med friktion fra hårbørsten, kan du give børsten en omgang antistatisk spray, inden du bruger den. 

Gode tips til børstning: 

  • Børst eller red håret 1-2 gange dagligt og vær altid så forsigtig som muligt 
  • Rengør din hårbørste eller kam jævnligt. Din børste samler støv, fedt og rester fra hårprodukter. Det er ærgerligt at tilføre til dit rene, nyvaskede hår. 

5. Antistatisk spray 

Hvis du ofte finder dig i en situation, hvor du irriteres over statisk elektricitet i dit hår, vil det være en god ide at have en antistatisk spray med i tasken. Denne type spray tæmmer et flyvsk hår ved at give det ekstra fugt. På den måde kan du hurtigt få kontrol over det statiske hår og nyde resultatet.

6. Varmebeskyttelse 

Hvis du hyppigt styler dit hår med varmeredskaber, uden at anvende en beskyttende spray (fy!), så har du opskriften på tørt og elektrisk hår. Hvis du kan, skal du så vidt muligt undgå at bruge varmeredskaber, når du kæmper med statisk elektricitet. Men hvis du er vild med dit glattejern, så gør dit hår en tjeneste og påfør et varmebeskyttende produkt, inden du bruger varmeapparater. 

NATURIGIN tilbyder Breakage Stop Thermal Protector, der beskytter dit hår når du anvender føntørre, glattejern og krøllejern. Den indeholder økologisk rødbedeekstrakt, som tilfører masser af fugt til dit hår, hvilket gør det mere elastisk og i stand til at stå imod varme under styling. Produktet kan påføres i både fugtigt og tørt hår. 

7. Sov blødt 

Vi kan ikke selv bestemme, hvor uroligt vi ligger, når vi sover. Men der er ingen tvivl om at otte timers natteroderi har konsekvenser for vores hår - især hvis dit hovedpudebetræk er lavet af satin. Skift til et underlag fremstillet af naturlige fibre som silke, bomuld eller bambus. 

Disse materialer afgiver ikke statisk elektricitet på samme måde, som de syntetiske gør, hvilket betyder, at du ikke vil stå med et statisk elektrisk hår fra morgenstunden af. Hvis du har langt hår, kan du eventuelt sætte det op i en løs knold, så du ikke ligger på længderne hele natten.

← Tidligere opslag Nye opslag →